Onsdag den 6. maj 2026, kl. 19:30Program: Præsentation af klubprojekt 2, Smør- og fedtmosenProgramansvar: John, Leif GJohn fortalte om projektet om moserne. Vi er nået cirka halvvejs og regner med, at filmen kommer til at vare omkring 10 minutter. Arbejdet tager lang tid fordi vi undervejs har mange diskussioner om den bedste måde at formidle det faktuelle stof på. Vi har nok en tendens til at forsøge at presse for meget information ind i filmen, og derved opnår vi måske det modsatte af, hvad vi ønsker. John demonstrerede problemstillingen ved at vise et forløb på nogle få sekunder, hvor moserne blev placeret i forhold til fingerplanens hjortespringskile. Her var der mange informationer på skærmen på kort tid. Under alle omstændigheder er processen med redigering af materialet spændende og lærerig.Onsdag den 13. maj 2026, kl. 19:30 Program: Redigering af ‘benspænd’-filmeneProgramansvar: BestyrelsenAftenen blev brugt på diskussion af det næsten færdige oplæg til nye vedtægter. Det var især punktet omkring videoteket, der gav anledning til uenighed. Desuden gik vi forsøgsvis i gang med at undersøge, om den bærbare computer kan indgå i kopieringsstationen; i første omgang blev Pinnacle softwaren forsøgt installeret.Onsdag den 20. maj 2026, kl. 19:30 Program: Redigering af ‘benspænd’-filmeneProgramansvar: BestyrelsenVi fik færdiggjort opstillingen af kopieringsudstyret, som nu fungerer ved hjælp af en Magix-dongle og den bærbare computer. Der kan kopieres DV-bånd samt VCR og VCR-C bånd via JVC-båndmaskinen.Ove havde indkøbt en drone med kamera til GUF. Det lykkedes ikke umiddelbart at få den til at flyve, selv om fjernbetjeningen så ud til at fungere, og der var kontakt til dronen.Onsdag den 27. maj 2026, kl. 19:30 Program: FilmarkivetProgramansvar: JohnDet viste sig desværre, at kopieringsudstyret stadig volder problemer, og aktuelt fungerer det kun sammen med Johns private, bærbare computer. Strategien er nu at undersøge, om kopieringsudstyret kan fungere sammen med en af de to redigeringscomputere, som er meget kraftigere end de ældre laptops, der har været anvendt indtil nu.