GFV  Gladsaxe Film- og Videoklub

SE-nr  1950 9176   .

             

 

Start 
Hvem er vi ?
Hvad kan vi tilbyde ?

Program  2011 - 2012
               Print-udgave

Stævner/konkurrencer
Klubmestre
Klubproduktioner 
Billedgalleri
GUF - webside for de unge
Bestyrelse og udvalg m.m.
Medlemskab
Videooptagelser
Artikler
Links
Kontakt

 

 


 

 

Program for  sæsonen  2007/2008


Onsdag den 1. august 2007 kl. 19:30
Kreativt og socialt samvær.

Onsdag den 8. august 2007 kl. 19:30
Kreativt og socialt samvær.

Onsdag den 15. august 2007 kl. 19:30
Kreativt og socialt samvær.

Lørdag den 18. august 2007
Gladsaxe-dag

Onsdag den 22. august 2007 kl. 19:30
Kreativt og socialt samvær.

Onsdag den 29. august 2007 kl. 19:30
Kreativt og socialt samvær.

Onsdag den 5. september kl. 19:30: Sæsonstart
Ansvarlig: Programgruppe A:
Vi indleder sæsonen med en rask lille konkurrence, hvor alle skal være med.
Opgaven er at præsentere en film efter følgende kriterier:
 - Optaget i perioden 1. januar til 5. september 2007.
 - Varighed incl. tekster m.m.  max. 3 minutter (180 sek.)
 - Emnet er frit, men må gerne være en lille sommerlig episode.
Referat:
Efter velkomst fra formand Jørgen Møller, gik Leif videre med en gennemgang af de kommende 2 måneders program. 
Og så blev det tid til afvikling af sommerkonkurrencen:
Der indkom 13 film til vor lille konkurrence - d.v.s. at 2/3 af medlemmerne havde film med. Flot resultat!
Resultatet blev afgjort ved en publikumsafstemning, som gav:
     1. plads (9 stemmer) til Sven E. Ottosen's "Ferie?", og
     2. plads (8 stemmer) til Ferry Pedersen's "Sebastian hjælper far og mor".
Det var meget tæt resultat. 
Vi fik en god snak om hver enkelt film.
Giver det mening med at lave film på kun 3 minutter? Vi behøvede ikke lang diskussion for at fastslå enighed om, at det var en god længde, som gjorde det muligt at fortælle en rimelig historie, samtidig med at det ikke krævede mere, end at alle kunne være med. Så det prøver vi nok igen en anden gang.
Se filmlisten med afstemningsresultaterne og links til alle film her!
Møde-%: 71 %

Onsdag den 12. september 2007 kl. 19:30:
Ansvarlig: Leif
Hvad kan vi lave med klubbens tekniske udstyr?
Møde-%: 52 %

Onsdag den 19. september 2007 kl. 19:30: Kreativ aften
Ansvarlig: Leif
Vi holder sæsonens første kreative aften, hvor vi kan se film i biografen, benytte klubbens udstyr, få hjælp med kreative og tekniske problemer, arbejde i projektgrupper eller bare hygge os i et godt selskab.
Alle muligheder står åbne, så tag imod dem!
Gæster er altid velkomne til at kigge forbi.
Møde-%: 52

Onsdag den 26. september 2007 kl. 19:30: Udvælgelse af film til Sjællandsstævnet 2007.
Ansvarlig: Leif
Der var indkommet 8 film med en samlet spilletid på ca. 65 minutter.
Efter kaffepausen havde vi en engageret debat om filmenes kvalitetsniveau, som ikke endte i fuld enighed.
Resultat: 1 film trak sig og 7 film sendes til Sjællandsstævnet i Greve.
Se den endelige liste her!  Læs Sjællandsstævne reglerne her!
Møde-%: 71.

Onsdag den 3. oktober 2007 kl. 19:30: Kreativ aften
Ansvarlig: Leif
Referat: 
Vi arbejdede med videoredigering i 2 grupper, mens bestyrelsen holdt møde.
Møde-%: 75

Onsdag den 10. oktober 2007 kl. 19:30: Vi gæster Videografen Kay Haagensen
Ansvarlig: Leif
Vi var 13, som besøgte Kay Haagensen i hans studie, hvor vi var inviteret med til videooptagelse af stand-up magikeren Brian. Det blev  en spændende og meget aktiv aften, hvor mange fik mulighed til at prøve de forskellige poster under en optagelse.
En meget interessant aften, hvor vi vist alle blev en lille smule klogere.
Møde-%: 63.

Onsdag den 17. oktober 2007 kl. 19:30: Kreativ aften
Ansvarlig: Leif
Der blev arbejdet med redigering på begge klubbens anlæg, og der blev diskuteret teknik.
Det virker stadig som om klubbens medlemmer har svært ved at vænne sig til, at man på de kreative aftener hver især skal være - lad os sige det lige ud: kreative.
Hvor svært kan det være? Åbenbart falder det nogle ret svært.
Møde-%:  58.

Onsdag den 24. oktober 2007 kl. 19:30: En aften om lokal-tv.
Ansvarlig: Leif
Vi havde besøg af Ove Christoffersen, som fortalte om, hvordan det er at arbejde med lokal-tv.
Ove viste os flere  eksempler på produktioner, han har været med til at lave.
Møde-%: 58

Onsdag den 31. oktober 2007 kl. 19:30: Kreativ aften
Der blev igen arbejdet med redigering på begge klubbens anlæg, og der blev diskuteret teknik.
Møde-%: 53

Søndag den 4. november 2007 kl. o9:45: Sjællandsstævnet 2007
6 medlemmer fra GFV havde fundet vej til Sjællandsstævnet, som havde rekordstor tilslutning med 37 film og 70 deltagere.
Det blev en lang filmdag med vellykket arrangement og et program i blandet kvalitet. Som sædvanligt vil der heller ikke denne gang være enighed om de 3 dommeres afgørelser. 
klubben fik igen medaljer m.m. selv om resultatet måske ikke helt stod mål med at vi havde sendt hele 7 film af sted.
Ove Nysom vandt sølvmedalje for sin film "Det sker i Buddinge kirke", samt  bronzemedalje og pokal for bedste fiktionsfilm  for filmen "Agent 007". Stort tillykke til Ove Nysom.

Onsdag den 7. november 2007 kl. 19:30
Ansvarlig: Sven
Hvordan gik det så til Sjællandsstævnet.
Da det er første gang klubben er vendt hjem uden så meget som et diplom, var der basis for lidt selvransagelse. 
Vi så vinderfilmene fra Sjællandsstævnet, og havde ind imellem svært ved at forstå dommernes valg. 
Der kunne være behov for en regel om, at dommerne skal træde uden for, når de bedømmer film fra egen klub!
Günter Schönherr's film om Møn's klint var vi enige om, burde have været Sjællandsmester, men fik kun bronze.
Diskussionen fortsatte under kaffen. 
Et væsentligt problem er, at der ikke er en formaliseret procedure for dommernes arbejde. Selvom dommerskemaer er kommet og gået igen i en lind strøm, burde det måske tages frem igen. Problemet bliver ikke mindre af kravet om, at dommerne SKAL komme fra egne rækker. 
Er det nødvendigt nu, hvor Sjællandsstævnet er alene på banen og ikke skal underordnes en Landskonkurrence?
Skal vi have fremvisning og kritik en måned før deadline, så man kan nå at ændre på filmen? 
Man kunne også - som  det vist praktiseres i en enkelt klub - kræve at filmene skal være præsenteret tidligere i klubben.
Der er mange åbne spørgsmål efter den diskussion.
Møde-%: 68

Onsdag den 14. november 2007 kl. 19:30: GUF-produktioner i 2007
Ansvarlig: Ove
Vi så en stribe af GUF's mange produktioner. Igennem det hele lyser Ove's store engagement og hans sikre hånd.
Møde-%: 68

Onsdag den 21.november 2007 kl. 19:30
Ansvarlig: Frits
Om DVD-problemer og deres løsning med Kay Haagensen. Kay havde et grundigt indlæg med mange plancher om dvd'ens tekniske mysterier. Det vigtigste er stadig: køb kun de bedste skiver, og opbevar dem ordentligt. Endvidere er en ordentlig brænder og afspiller heller ikke uden betydning. 
Møde-%: 77

Onsdag den 28. november 2007 kl. 19:30
Ansvarlig: Programgruppe B
Kreativ aften

Onsdag den 5. december 2007kl. 19:30:
Ansvarlig: Sven
Film optaget med en mobiltelefon, et digitalkamera og ? Er det bare en dille eller er det noget vi skal tage alvorlig? Hvordan får vi overført de formater til computeren så vi kan redigere i dem?
Vi havde besøg af Perry (tidl. GUF), som viste forskellige gode eksempler på lommefilm, og vi fik også vist lidt om hvordan vi får optagelserne ført over i vor computer.

Onsdag den 12. december 2007 kl. 19:30:
Ansvarlig: Sven 
Kreativ aften.  Vi skal bl.a. se på nyt digitalt udstyr til forbindelse fra camcorder til videomixer. (Leif)
Vi fik lavet en opstilling, hvor vi kunne bedømme billedkvaliteten fra camcorder via henholdsvis coaxialkabel og via firewire og en DAC-200 videokonverter.  Via firewire var der en synlig - men ikke stor forbedring. Derfor udskydes anskaffelse af lange firewirekabler plus konverter til 3 eller 4 camcordere til senere.
Bestyrelsen besluttede, at der anskaffes ny videomixer samt projektor.
Møde-%: 61

Onsdag den 19. december 2007 kl. 19:30: 
Ansvarlig: Sven + Karl Georg.
Julearrangement Gløgg & æbleskiver. Med gæster var vi godt 25, som havde fundet vej til klublokalerne på denne råkolde aften.
Vi startede i biografen med at se medbragte film - en halv snes stykker i alt. 
Heldigvis var de fleste meget korte film, så vi kunne snart gå videre til gløgg og æbleskiver. 
En rap konkurrence om hjertefletning krydret med 3 julesange til Sven's violin.
Klokken blev hen ad 23 før de sidste kunne ønske: God Jul, Godt Nytår - og på gensyn allerede den 2. januar 2008.

GODT NYTÅR 2008

Onsdag den 2. januar 2008 kl. 19:30:
Ansvarlig: Peter.
Kreativ aften: Vi skal bl.a. se på en ny videomixer og en ny videoprojektor.
Fik I nogle video-julegaver? Tag det med, så vi har noget at lege med!
Møde-%: 61

Dødsfald
Ivar Thrane 
er død 6. januar 2008. 

Onsdag den 9. januar 2006 kl. 19:30:
Ansvarlig: Peter
Gode DVD'er fra vugge til grav (1. del)
Suk ikke! Men lær hvordan.

Onsdag den 16. januar 2008 kl. 19:30:
Ansvarlig: Ib.
Professionel videofremstilling  m/ Lykke & Jesper,
De fortæller om og viser portrætfilmen "Kornetten - Kunsten - Københavneren", om Ib K. Olsen.

Onsdag den 23. januar 2008 kl. 19:30
Ansvarlig : Peter
Overføring af gl. videobånd ( Video 8, Betamax, U-matic o. lign.) til eksterne harddiske.
Vi så også en lille film om BluRay og fik en livlig diskussion om, at det ikke var særlig interessant for os som videoamatører.
Møde-%: 67

Onsdag den 30. januar 2008 kl. 19:30:
Ansvarlig: Ib
Sven viser en råklippet film med optagelser af folket omkring kronprinsens bryllup i 2004.
Palle viste en salgsvideo fra Sporvejsmuseet og foreslog, at nogen fra klubben påtog sig at lave en ny, forbedret udgave. Henvendelse til Palle.
Under kaffen snakkede vi om næste onsdags arrangement, og Jørgen fordelte opgaver.
Møde-%: 61

Onsdag den 6. februar 2008 kl. 18:30:
Klubfødselsdag (46 år) og Klubmesterskab 2008.
De 27 glade deltagere var efter indtagelse af sild og smørrebrød rustet til en lang filmaften.
Der var tilmeldt 10 film med en samlet spilletid på næsten 2 timer.
Vor dommer Henrik W. Petersen, havde lagt et stort arbejde i bedømmelsen og alle film fik konstruktive kommentarer i direkte tilslutning til forevisningen.
Klubmester blev Sven E. Ottosen med filmen: Rørsmeden, som også vandt publikumsafstemningen.
Jørgen Olsen fik opmuntringspræmie for filmen "Monet's have".
Læs dommerkommentarerne her!

Mandag den 11. februar 2008 kl. 19:00
Invitation til "Rejsefilm af Ove Gendrup" på
Rødovregård, Kirkesvinget 1, 2630  Rødovre.
Tilmelding afsluttet.

Onsdag den 13. februar 2008 kl. 19:30:
Ansvarlig: Ib.
Kreativ aften.
Jørgen G. Madsen fra Rødovre kom forbi med en film, han sammen med Kaj Larsen havde lavet om flytningen af 12 store gæringstanke fra Valby til Fredericia. I diskussionen kom det frem, at filmen trods sin længde manglede at belyse en hel del facetter, som det kunne have været nok så interessant at have med i en sådan beretning.
Der ud over klarede vi som sædvanlig lidt teknik snak, inden vi alle gik lidt tidligt hjem.
Møde-%: 67

Onsdag den 20. februar 2008 kl. 19:30:
Ansvarlig: Programgruppe C.
Ikke programsat endnu.

Onsdag den 27. februar 2008 kl. 19:30:
Åbent hus. 
Programansvarlig Solberg.  

Onsdag den 5. marts 2008 kl. 19:30:
Gladsaxe filmen 2007. 
Programansvarlig Olsen

Onsdag den 12. marts 2008 kl. 19:30:
Da kun nogle få medlemmer kan betjene operatørrummet, vil Leif sørge for instruktion i betjening af operatørrummet - så kan han i hvert fald lære det. Ja, Leif havde skam lært det og 2 hold fik gennemgået den ikke specielt vanskelige arbejdsgang.
Imens var resten af de tilstedeværende gået i gang med at diskutere oplægget til en ny film til Sporvejsmuseet i Skjoldenæsholm.
Efter kaffen deltog alle i snakken om projektet.
Onsdag den 9. april kl. 13 modes deltagerne i projektet ved Sporvejsmuseet, så vi kan få frisket vort kendskab til lokaliteterne op.
Programansvarlig Søren.  
Møde-%: ca. 60

Dødsfald
Klubbens mangeårige medlem 
Jørgen Ravn 
er død 6. marts 2008. 

Onsdag den 19. marts 2008 kl. 19:30:
Ansvarlig: Peter
Gode DVD'er fra vugge til grav (2. del)
Suk ikke! Men prøv  hvordan. 
Sådan blev
programmet nu ikke, da den pc Peter skulle have brugt, var til reparation. i stedet så vi Solbergs rejsefilm fra Sicilien. Efter kaffen så nogle Ferry's film fra Lanzarote, mens andre løste tekniske problemer.
Møde-%: 67

Onsdag den 26. marts 2008 kl. 19:30:
Cirkus-mix v/Palle. 
Programansvarlig Jørgen N

Onsdag den 2. april 2008 kl. 19:30:
Morten Resen kommer og fortalte om sin snørklede vej  fra DJ på Radio Kattegat, over radiovært på P3 i DR og til nu på TV2 som TV-vært i Go’ Morgen Danmark. 
Det var vel fængslende nok, men et par prøver på Mortens programmer ville have peppet det hele lidt op.
Møde-%: omkring 70.

Onsdag den 9. april 2008 kl. 19:30:
Filminstruktør Mette Knudsen (datter af tidligere fritidskonsulent i Gladsaxe Niels Knudsen) fortalte meget fængslende om sine mange produktioner krydret med mange klip. Det blev en god aften med gang i diskussionen - og vi lærte vist også et og andet. Det blev en rigtig god aften - og klubben fik nogle af Mette Knudsens film på dvd, så vi også kan se hele film.
Møde-%: ca. 80 

Onsdag den 16. april 2008 kl. 19:30:
Året der gik. Tilbageblik på programmerne og forslag til den nye sæson. 
Programansvarlig Jørgen N
 

 Onsdag den 23. april 2008 kl. 19:30::  
Generalforsamling i henhold til den udsendte dagsorden. 
Referatet udsendt til medlemmerne!
Der deltog 13 af klubbens pt. i alt 16 medlemmer
Bestyrelsens sammensætning og andre valg (overvejende genvalg) fremgår af andre sider her på nettet..

Onsdag den 30. april 2008 kl. 18:15
Rundvisning  i DR-byen. 
Programansvarlig: Jørgen Olsen

Onsdag den 7. maj 2008 kl. 19:30
Kreativ aften/socialt samvær
Vi arbejdede med videoopstillingen til optagelsen den 30. maj af Hair i Herlev, og fik aftalt holdopstillingen.

Onsdag den 14. maj 2008 kl. 19:30
Kreativ aften/socialt samvær

Onsdag den 21. maj 2008 kl. 19:30:
Vi drøftede de seneste begivenheder i klubben og var enige om at nu vil vi have en ordentlig tone i klubben.  Vi slår en streg over fortiden,  og stopper al diskussion af fortiden uden undtagelser.
En del af de fremmødte samledes om nedsættelse af næste sæsons programudvalg. Det foreløbige resultat kan du se her!
Leif & Ferry tog sig af pakning af udstyr til optagelserne den 30. maj.
Møde-%: 40

Onsdag den 28. maj 2008 kl. 19:30:
Holdet, der skal stå for optagelsen af "Hair" den 30. maj ser forestillingen i Herlev Teaterbio.
Intet møde i klublokalerne.

Fredag den 30. maj 2008:
Optageholdet møder i Herlev Teaterbio efter tidsplan. fra Søren

Desuden optager et andet hold "Go' nat Bagsværd".

Onsdag den 4. juni 2008 kl. 19:30:
Kreativ aften/socialt samvær hvor vi gennemså en del af optagelserne fra Hair-forestillingen..
Møde-%: 60.

Onsdag den 11. juni 2008 kl. 19:30:
67% var mødt frem til kreativ aften/socialt samvær.
Vi så på optagelser fra Skjoldenæsholm og drøftede projektets forløb.
Næste hold drager til Skjoldenæsholm på optagelse lørdag den 14. juni.

Onsdag den 18. juni 2008 kl. 19:30:
Møde-% var ca. 60 til kreativ aften/socialt samvær.
Lørdag var der optaget næsten 2½ times video på Sporvejdmuseet. Vi fik kørt det meste over på harddisk. 
Desuden fik vi behandlet forskellige tekniske problemer, og vi kunne igen konstatere et udtalt behov for at vi sætter os bedre ind i betjeningen af klubbens udstyr. Et emne vi kommer til at møde igen i efterårets programmer.
Vi nåede også et hurtigt gennemsyn af næste prøveversion af Hair-dvd'en.

Jørgen Olsen orienterede om en invitation fra Gladsaxe kommunes Croatiske venskabsby Split om deltagelse i den 11. Internationale Turist og Rejsefilmfestival 15.-18. oktober 2008. 
(Bor man i Gladsaxe kommune yder kommunen tilskud til rejsen).
Du kan finde festivalens officielle hjemmeside (på engelsk)  her: http://www.fiscalis.hr/eng/index.htm

Onsdag den 25. juni 2008 kl. 19:30:
9 medlemmer (60 %) havde på denne 2007/08-sæsonens sidste mødeaften løsrevet sig fra sommeraftenens øvrige fristelser. Efter forskellige nyttige gøremål med rengøring, overspilning af optagelser til hatddisk og lidt oprydning, kunne vi slutte tidligt og ønske hinanden "god sommer".
Hen over sommeren tilbagestår endnu optagelser på Sporvejsmuseet.
Her er der kig på weekenden 26./27. juli, hvor der er trafikdage på museet med 5 minutters drift over hele linien med veteranbusser og sporvogne.

Herefter sommerlukket indtil 
onsdag den 6. august 2008 kl. 19:30.


I

Program fra  sæson: 2006-2007


 

 

Senest revideret:  16. juni 2010