Onsdag den 3. september 2025, kl. 19:30Program: 3-minutters konkurrencenProgramansvar: BestyrelsenVi startede traditionen tro med et glas kølig hvidvin og nogle velvalgte ord fra formanden. Derefter så vi de to tilmeldte film samt nogle optagelser fra et falkonér-show. Formanden havde yderligere udvalgt to små novellefilm fra klubbens omfattende videotek til underholdning og debat. De to film fra 1991 havde næsten samme dialog, men fremtrådte alligevel meget forskellige. Måske en idé, der kunne tages op som klubprojekt ved en senere lejlighed.Til forskel fra tidligere år fik producenterne lejlighed til at fortælle om deres film, svare på spørgsmål og modtage kritik og gode råd fra tilhørerne. Aftenens film var:SjølundstårnetEn film af John P. Jensen om et vandtårn i NæstvedKort over KøbenhavnEn film af Leif Gredsted om ‘barndommens gade’ på ØsterbroOpvisning med rovfugleEn række optagelser fra en opvisning med ugle, falk, grib og ørn af Viggo BujeI stedet for den sædvanlige skriftlige afstemning blev der foretaget en uformel håndsoprækning under kaffen. Her fik Leif Gredsteds film om Viborggade de fleste stemmer. Leif Gredsted modtog derfor den traditionelle flaske rødvin for sin film.Aftenens arrangement var vellykket og godt tilrettelagt, og formanden bidrog endda med hjemmebagte boller. Alt i alt en rigtigt hyggelig aften og en god start på den nye sæson.Onsdag den 10. september 2025, kl. 19:30 Program: Diskussion af 3-minutters filmene.Programansvar: BestyrelsenDer var enighed om, at vi havde fået en grundig snak om filmene sidste gang. I stedet benyttede Viggo lejligheden til at gøre lidt reklame for AV Expo den 8.-9. oktober i Brøndby Hallen. Adskillige af de gratis foredrag ser ud til at være relevante for klubbens medlemmer. Viggo lovede at udsende links til begivenheden til alle medlemmer. Hvis man er interesseret, tilmelder man sig individuelt.Onsdag den 17. september 2025, kl. 19:00 Program: Besøg hos PeterProgramansvar: Peter KjærPeter havde inviteret os alle på besøg i hans nye hus Havdrup. Peter bød på velsmagende thai-mad og lækre dessert-kager, og vi sluttede aftenen med at se en klassisk tegnefilm som fremtrådte flot restaureret i forhold til det, som nogle af os huskede fra ‘gamle dage’. Mange tak til Peter for en hyggelig aften!Onsdag den 24. september 2025, kl. 19:30 Program: KlubprojekterProgramansvar: BestyrelsenPå grund af mange sygemeldinger mv. kunne aftenens program ikke gennemføres helt som planlagt. De fremmødte så fem ældre klubproduktioner om Smørmosen, optaget på en fællesudflugt på en forårsaften. Filmene var meget forskellige og varierede fra det dokumentariske til det naturromantiske, men det samlede indtryk var dog, at det ikke er helt let at lave flotte optagelser af landskabet og naturen i mosen. Desuden så vi eksempler på nogle nye optagelser fra mosen til det kommende projekt, og vi konstaterede, at vi allerede har samlet en hel del dokumentarisk tekstmateriale og et ChatGPT-udkast til drejebog og speak.